Pizza Marinara – Et kulinarisk fristed

Når folk taler om Napoli, tænker de altid på den ægte napolitanske pizza: en unik specialitet, som har erobret ganen i hele verden.

Det mest berømte symbol på byens pizzaiolo-tradition er Margherita, en pizza skabt i 1889 af Raffaele Esposito til den italienske dronning. Den blev kaldt Margherita af Savoyen. Traditionen med napolitansk pizza er dog meget ældre end Margherita.

Pizza Marinara – storesøsteren til Margherita

Dens historie begynder i midten af det 19. århundrede. De første skriftlige optegnelser går tilbage til 1843, hvor den franske forfatter Alexandre Dumas skrev i sine rejsenotater, at Lazzaroni, de særligt fattige napolitanere, spiste pizza, en slags rundt brød med tomater.

I 1866 beskrev den italienske forfatter Francesco de Bourcard endelig den specialitet, der i dag er kendt som pizza marinara, i sit værk Usi e Costumi di Napoli.

En marinara-pizza er meget enklere end dens storesøster, margheritaen. Den originale indeholder tomater, olivenolie, hvidløg og oregano.

Men hvis du tror, at ordet marinara betyder fisk og skaldyr eller noget lignende, tager du fejl. Dengang var det kun de velhavende, der havde råd til ansjoser. Pizzaen har fået sit navn, fordi den oprindeligt var en ret for fiskere og sømænd. Alle ingredienserne har en god holdbarhed, og retten kunne også bages i en ovn om bord.

Et kulinarisk fristed

Den dag i dag er det umuligt at forestille sig Napoli uden traditionen med pizza marinara. Den ældste typiske napolitanske pizza er hellig for pizzaioli. Den findes på menuen på alle gode pizzeriaer her.

Hvis du har lyst til at bage din egen, kan du finde alle de originale ingredienser, du skal bruge til en typisk napolitansk pizza, her. Gustinis madspejdere har fundet det bedste pizzamel i byen til dig.