Hvad er forskellen på syltetøj, marmelade og frugtpålæg?

I daglig tale kaldes alt smørepålæg, der på en eller anden måde er lavet af frugt, for “marmelade”. Meget få mennesker er klar over, at der er subtile forskelle mellem marmelade og syltetøj, og anser simpelthen “syltetøj” for at være et mere elegant ord. Da vi var på Außerperskolerhof, forklarede Rudi Maier os det.

Quittenkonfitüre

Jeg har lige lavet lidt research på internettet og vil prøve at forklare det her. Traditionelt og i daglig tale er “marmelade” et pålæg lavet af frugt, der er kogt ind med sukker (og evt. krydderier som kanel eller vanilje). Selve ordet ” marmelade ” stammer sandsynligvis fra det portugisiske ord marmelada for ” kvædemarmelade “. Kvædemarmelade ser derfor ud til at have været en meget tidlig form. Ordet “syltetøj” stammer derimod fra det franske confiture, som betyder “konserves”. Det kom til tysk sammen med mange andre ord fra fransk i det 17. århundrede, da de tilsvarende udtryk blev lånt sammen med den franske mode. Og på en eller anden måde lyder “confiture” mere raffineret end “marmelade”, måske fordi munden er så elegant afrundet?
Under alle omstændigheder udstedte Det Europæiske Fællesskab i 1982 en marmeladeforordning, ifølge hvilken kun konserves fremstillet af citrusfrugter må mærkes som “marmelade” i reklamer og salg. Som det altid er tilfældet med sprogregler, tager det et stykke tid, før de slår igennem. Du husker måske fra engelsktimerne, at appelsinmarmelade blev omtalt som “marmelade” og brombærsyltetøj som “jam”, for eksempel. Engelsk sprogbrug blev derfor foreskrevet i hele Europa.

Die indischen Laufenten, die auf dem Außerperskolerhof gegen Schnecken eingesetzt werden.

Außerperskolerhof producerer dog slet ikke syltetøj, men (ud over vegansk honning lavet af mælkebøtteblomster og granekstrakt samt frugteddike) “kun” frugtpålæg, men disse er lavet af brombær, hindbær og tranebær, jostabær, hindbær og ribs. Hvad er det nu for noget frugtpålæg?

Sizilianische Orangenmarmelade

I marmeladeforordningen er begreberne “marmelade” og “ekstra marmelade”, “gelé” og “ekstra gelé”, “marmelade”, “gelémarmelade” og “kastanjepuré” defineret ud fra, hvor meget frugtpulp eller frugtkød der skal være pr. 1000 g færdigt produkt. Inden for de enkelte produkter varierer andelen igen afhængigt af frugten. Alt, hvad der afviger fra reglerne for marmelade, kategoriseres under andre betegnelser. Gelé fremstilles f.eks. kun af frugtsaft og ikke af hele frugten. Frugtpålæg adskiller sig ved, at de kan indeholde mindre sukker eller andre sødestoffer. Man kan derfor konkludere, at den frugt, der koges ind på Außerperskolerhof, er mere tandvenlig, da den indeholder mindre sukker end marmelade eller syltetøj.

Die Gläser werden von Hand hübsch verziert.

Efter at have læst om emnet kan jeg godt forstå, hvorfor så få mennesker er opmærksomme på reglerne for marmelade. Da frugtpålæg indeholder mindst sukker, og smagen af frugt derfor er renere og mere tandvenlig, foretrækker jeg frugtpålæg.